Oplevelsesfabrikken er kede af denne udvikling. Hvor mange gange skal man prøve det for at indse, at man opnår samme resultat? Er det ikka bare fordi, at man vil tjene hurtige penge? Man sælger til den, der byder mest, og lader så bygherre bestemme det meste. Måske får man en masse flot arkitektur, men vi mangler sådan set bare vindheksene for at det blive en rigtig spøgelsesby.

Vi mener, at man i enkelte nedslidte områder skal lægge byen brak. Simpelthen minimere planlægningen og fjerne de bestemmelser, der afholder folk fra selv at kunne prøve sig frem. F.eks. kunne man have ventet et par år med at kaste sig over Nordhavnen (og så måske lige sørge for at Ørestaden blev færdig). Vente til at de tunge industrifirmaers kontrakter udløber, og så ændre bestemmelserne i kommuneplanen. Derefter lader man de kreative og opfindesomme komme til. De skaber kulturen og de elementer, der gør at alle andre får lyst til at tage der til. Så småt begynder folk at bruge området, og når først det sker, begynder dem med penge at komme til.

Der er både fordele og ulemper ved at sikre sig bylivet, før man for alvor går i gang med at bygge. Pengene kommer ikke her og nu. Det er et sats, og der kan gå lang tid, før det overhovedet går fremad. Men når det så gør, er det til gengæld med succes. Folk er ikke bange for at åbne en butik, inden området har været beboet i fem år. Man får ikke en ny Sluseholmen eller en ny Ørestad. Man får et område, der sprudler af liv fra starten og det kan give lige så god omtale som de fine glashuse i Ørkenstaden.

Vil du vide mere om vore syn på bybraklægning, så kontakt os på kontakt@oplevelsesfabrikken.dk

Et eksempel er freeze-projekterne:

Har du ideer til andre sjove ting man kunne lave, skriv til os:

Den åbne metode, er består grundlæggende af tomme rammer som borgerne selv skal udfylde. Det kan være en tavle hvor der står “skriv dine ideer her”.
Den metode er især god til at få ideer frem, som arrangørerne ikke selv havde tænkt på.

Den lukkede metode stiller konkrete spørgsmål. De må gerne være provokerende eller svære. Det kan være hypoteser eller problemstillinger – antagelser eller spørgsmål.

Hjernen kan godt gå lidt kold, hvis man står foran en tom tavle, og får at vide, at man skal skrive noget godt. Derfor er det lettere, hvis man kan forholde sig til noget konkret.

“Deliberative dialogue differs from other forms of public discourse — such as debate, negotiation, brainstorming, consensus-building — because the objective is not so much to talk together as to think together, not so much to reach a conclusion as to discover where a conclusion might lie. Thinking together involves listening deeply to other points of view, exploring new ideas and perspectives, searching for points of agreement, and bringing unexamined assumptions into the open. The process usually revolves around a pressing question that needs to be addressed, rather than a problem that can be efficiently solved. A problem needs to be solved; a question cannot be solved, but it can be experienced and, out of that experience, a common understanding can emerge that opens an acceptable path to action.”

Læs hele Scott Londons rapport her.

Det er helt forrykt, at mange af byens offentlige toiletter bliver lukket. Det virker absurd, at der ikke er offentlige besørgsmuligheder, og at samtidig giver bøde at tisse offentligt.

Kampen om offentlige toiletter har kørt i lang tid. I København har man valgt at nedlægge flere offentlige toiletter, så der nu kun er ganske få tilbage. Et rigt land som Danmark burde ellers have råd til mange velsoignerede, betjente offentlige toiletter. Det er irriterende at byen ofte stinker af urin, og det kan være en pestilens ikke at kunne komme på toilettet, når behovet opstår. Det gælder naturligvis både for os som bevæger os i byen til dagligt (især om sommeren), og for turisterne.

I England siger The British Toilet Association no more:

Strøm

Toiletter

Det er helt forrykt, at mange af byens offentlige toiletter bliver lukket. Det virker absurd, at der ikke er offentlige besørgsmuligheder, og at samtidig giver bøde at tisse offentligt.

Kampen om offentlige toiletter har kørt i lang tid. I København har man valgt at nedlægge flere offentlige toiletter, så der nu kun er ganske få tilbage. Et rigt land som Danmark burde ellers have råd til mange velsoignerede, betjente offentlige toiletter. Det er irriterende at byen ofte stinker af urin, og det kan være en pestilens ikke at kunne komme på toilettet, når behovet opstår. Det gælder naturligvis både for os som bevæger os i byen til dagligt (især om sommeren), og for turisterne.

I England siger The British Toilet Association no more:

Oplevelsesfabrikken arrangerer møder, hvor borgere og politikere kan mødes og diskutere deres fælles fremtid.

Vi synes selv at lokalplanlægning er interessant, men vi synes at klassiske borgermøder er gabende kedelige.

Mange borgere vil gerne vil være med til at påvirke deres lokalmiljø, men de gider måske ikke rigtigt bruge en aften i en gymnastiksal sammen med en håndfuld kværulanter.

• Så hvorfor ikke gøre det hyggeligt i stedet?
• Hvorfor ikke gøre det muligt at medbringe børn eller picnickurv?
• Hvorfor ikke holde møderne, der hvor folk alligevel er, eller på den lokalitet, mødet handler om?
• Kunne det ikke være fedt med lidt livemusik til at få tankerne på rette spor?

Sagen er den, at alt for mange sager ikke er interessante nok i sig selv til at kunne lokke folk til. Ved at gøre omgivelserne mere spændende, større synliggørelse og lidt mad og drikke får man fat i selv dem, der bare kommer tilfældigt forbi.

Det er det, vi laver. Møderne komme til borgerne – ikke omvendt.

Oplevelsesfabrikken kan sørge for det hele:

• Vi kan være med i planlægningen
• Vi afholder de konkrete arrangementer (sætter udstyr op, finder musikere, mad etc.)
• Vi faciliterer møderne, så borgerne kan blive hørt på den måde de bedst kan lide (video, samtale, tegning, skrift)
• Vi laver efterfølgende en rapport, hvor alle borgernes meninger bliver samlet og analyseret

Har det interesse, kan du skrive til på kontakt@oplevelsesfabrikken.dk

Byrummet som arena for oplevelse
Vi danskere er kendte for vores trang til hygge og til at invitere venner og bekendte med hjem i vores stuer. I løbet af de sidst 20 år, har vi i højere grad bevæget os uden for dørene, ned på gaden og ud i byen. Vi vil ud at have gode oplevelser.
Oplevelsesdimensionen fylder stadig mere i vores hverdag og identitetsdannelse. Vi betaler med glæde store beløb for at ”få én på opleveren”, og disse oplevelser foregår ofte i aflukkede, ikke offentligt tilgængelige kulturinstitutioner.
Foreningen Oplevelsesfabrikken mener, at ved at tydeliggøre hvor relativt let det er, at igangsætte små offentlige arrangementer, kan København få flere små og alternative selvkørende arrangementer til glæde for alle.